De vilde bier er vigtige bestøvere for naturen, dog er de i tilbagegang. Eksperter peger på, at én af truslerne mod dem er honningbier i biavl. Der har ikke tidligere været et totalforbud mod biavl på de statslige naturarealer, men hjælpen til de vilde bier kan være på vej.
Af Sofie Vendelbo Pedersen og Sofie Dyhm-Junge
Biernes summen er ikke til at spore i det frostklare januar vejr. De kommer først frem, når forårets frembrud melder sig. Men inde i varmen på Naturhistorisk Museum i Aarhus er de altid at finde.
På øverste sal bag en aflåst dør finder man dem. Deres summen er byttet ud med stilhed. Og nektaren med støv. Her ligger de døde bier på stribe bevaret i en glasramme, som var de i live. Flere eksperter frygter, at de nulevende vilde bier med tiden vil lide samme skæbne som dem, der ligger bevaret i trækasserne.
I december 2022 gjorde regeringsgrundlaget det klart, at der skal implementeres 15 naturnationalparker i Danmark. Det bygger på en målsætning om at fremme biodiversiteten og de vilde dyrearters fremgang. Der er dog en væsentlig detalje, der adskiller naturnationalparkerne fra de nuværende statslige naturarealer. Det er nemlig formelt indskrevet i reglerne, at der ikke må være biavl på denne type områder.
Ifølge Den Danske Rødliste 2019 er 55 procent af bierne i tilbagegang i den danske natur, hvilket betyder, at mange af dem er truede arter. Levesteder udgør den største trussel, men flere biologer peger også på, at biavlen udgør en af truslerne mod de vilde biers eksistens, da nogle af dem spiser den samme pollen.
Biernes kamp om blomsterne
Danmark er et honningproducerende land, hvor biavl udgør et erhverv og en udbredt hobby.
Biavl kan være én af årsagerne til, at de vilde bier er truet. Det peges der på fra flere sider. Grunden er, at flere af de vilde bier har et højt overlap med honningbiens føde. Samtidigt er mange af de vilde bier truet grundet mangel på levesteder.
En af dem, der ser konkurrencen mellem bierne, er seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs:
“Honningbierne flyver ud og tømmer nogle vilde blomster for pollen og nektar. Det betyder, at der bliver mindre føderessourcer for de vilde bier, som også har brug for pollen og nektar. Så opstår der konkurrence mellem vilde bier og honningbier.”
Der har indtil nu ikke været et totalforbud mod biavl på statslige naturarealer. Ifølge Naturstyrelsen kan man, trods generel tilladelse til biavl på et givent område, godt vælge ikke at give tilladelse, hvis der er grund til bekymring overfor nogle truede arter. Dermed er der udvalgte arealer, hvor der ikke er udbudt bistader, men endnu ikke naturarealer, hvor der er et direkte forbud og ikke blot særlige forbehold.
Rasmus Ejrnæs undrer sig dog over, at man ikke giver mere af naturen førsteret på statens nuværende naturarealer, men at det kun er i de nye naturnationalparker. Det mener Naturstyrelsen, er et politisk spørgsmål:
“Det er langt hen ad vejen en politisk beslutning. Man har fra politisk side ønsket, at der skal være økologisk honningproduktion i Danmark. Og det var ligesom på statens arealer, at det kunne lade sig gøre, fordi det var der, hvor der var store sammenhængende områder, der var store nok,” siger Dagmar Kappel Andersen, der er biolog hos Naturstyrelsen.
Hun tilføjer, at Naturstyrelsen desuden har valgt ikke at sætte nye bistader op på deres nuværende naturarealer.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Miljøminister Magnus Heunicke, men det var ikke muligt at få.
Honningbien er en tam bi, som i Danmark i dag kun findes i bistader sat ud af mennesker i naturen. Morten D. D. Hansen, der er biolog, naturvejleder og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus, peger på, at det kan skabe ulige vilkår:
“Problemet er, at det er et ulige konkurrenceforhold mellem bierne, fordi så snart du har sat et bistade ud, så er der op til 50.000 honningbier. Honningbierne bliver passet og plejet af deres avlere. De har en fordel i forhold til de vilde bier, der skal kæmpe for deres eksistens.”
Hos Danmarks Biavlerforening understreger man, at honningbierne ikke er den bærende trussel for de vilde bier i Danmark. Det er på baggrund af en rapport fra IPBES fra 2016, der omhandler bestøvernes udfordringer, hvori manglen på levesteder er størst.
De vilde bier som vigtige bestøvere
Bier er vigtige bestøvere af planter og blomster i den danske natur, og det gælder også de vilde bier. Det er en af egenskaberne, der frygtes forsvinde ved, at mange af de vilde bier fortsat bliver ved med at være truet.
Brian Lund Fredensborg, der er lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, påpeger, at det vil få en negativ konsekvens for flere naturligt forekommende planter, hvis flere vilde bier forsvinder.
“Det ville have en kaskadeeffekt, da de opgaver, de vilde bier udfører til gavn for andre dele af økosystemet, vil forsvinde. Derfor vil det klart skade andre dele af økosystemet og hele biodiversiteten,” siger Brian Lund Fredensborg.
De vilde biers bevarelse er også et fokus hos Danmarks Naturfredningsforening, der til dagligt kæmper for at sikre den danske natur.
“Fødekonkurrencen mellem bierne er et meget stort opmærksomhedspunkt. Man skal være opmærksom på, hvad det er, man sætter ud i vores naturområder og i nærheden af vores naturområder i forhold til, at vi har en biodiversitetskrise, og at de vilde bier også er max presset på blomster og levesteder i det hele taget,” siger Therese Nissen, der er natur- og miljørådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening.
Hun understreger desuden, at Danmarks Naturfredningsforening ikke er imod biavl, men at det blot skal foregå i det omfang, at der ikke bliver et unaturligt højt pres på naturområderne og de vilde arter, der måtte leve i områderne.
Hvor vigtige de vilde bier er for naturen, er ifølge biolog Morten D. D. Hansen afhængig af, hvad man ønsker for naturen. For han ser ikke, at verden bryder sammen, hvis de vilde bier forsvinder, der kommer bare mindre natur.
“Det er klart, at hvis vi gerne vil have så mange vilde bestøver som muligt, så er det et problem, at vi giver de vilde bestøvere mindre mad,” siger Morten D. D. Hansen.
Problemet ligger derfor i, at bestøvningen af planter og blomster kan blive mindre, hvis vi mister flere af de vilde bier i Danmark, hvilket også kan have konsekvenser for landets biodiversitet.
Se videoen nedenfor, hvor forskellen på vores nuværende nationalparker og de kommende naturnationalparker bliver forklaret.
Naturnationalparkerne giver plads uden biavl
I de 15 kommende naturnationalparker kommer der til at være et formelt totalforbud mod biavl, som det første sted i Danmark. Det uddyber Thomas Borup Svendsen, der er seniorkonsulent hos Naturstyrelsen, som står for parkerne:
“Biavl er jo nævnt i forhold til naturnationalparkerne, fordi der kan være en konkurrencesituation med honningbien. De kan være i fødekonkurrence med de vilde bier under bestemte omstændigheder. Det er de ting, man har ønsket at tage højde for i naturnationalparkerne.”
Hos Biavlerforeningen så man gerne, at der var plads til biavl i naturnationalparkerne:
“Vi mener, at honningbien er en oprindelig del af den danske natur. De har altid været her og har hørt til i naturen, og på den måde så synes vi jo naturligvis også, at der burde være plads til det i en naturnationalpark,” siger Ole Kilpinen, der er konsulent ved Danmarks Biavlerforening.
De 15 nye naturnationalparker vækker dog begejstring hos andre. Formodningen er, at de kommer til at bidrage med bedre levesteder for truede dyrearter, som vilde bier, og dermed kommer til at bidrage til Danmarks biodiversitet.
Seniorforsker på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs er én af dem, der hilser de nye naturnationalparker velkommen.
“Det er helt sikkert den rigtige vej at gå, hvis vi skal sikre biodiversiteten og de vilde bier. Det er at få en stærk rettelig beskyttelse med lovgivning, og samtidig få plads til de naturlige processer, som er så vigtige for biodiversiteten.”
Han peger desuden også på, at de græssende dyr, der bliver sat ud i de nye naturnationalparker, vil bidrage til at skabe mere blomsterrige miljøer, der vil mindske fødekonkurrence mellem honningbien og de vilde bier.
Biolog Morten D. D. Hansen er enig med Rasmus Ejrnæs, da han ser naturnationalparkerne som det bedste tiltag for naturen og bierne, der hidtil har været.
En mulig buffer-zone?
Der ses positivt på de nye naturnationalparker som en del af løsningen på at redde de truede arter. Men flere peger på, at man bør overveje muligheden for en såkaldt “buffer-zone” omkring indhegningen af de nye naturnationalparker, for at holde eventuelle honningbier ude.
Naturstyrelsen bekræfter, at der ikke er noget til at hindre for, at private kan sætte bistader op på den anden side af hegnet ind til de beskyttede områder. Reglerne om biavl gælder nemlig kun inden for naturnationalparkernes indhegning.
“Man kunne bede nogle forskere om at lave en udredning af, hvor stor en del af arealet i naturnationalparkerne vil blive påvirket af, at lokale biavlere sætter deres bistader op lige uden for parkerne,” siger Rasmus Ejrnæs og peger på, at bufferzonen bør overvejes, hvis det kan få en betydning for de vilde bier inde i naturnationalparkerne.
Biolog og naturvejleder Morten D. D. Hansen mener også, at en eventuel buffer-zone bør overvejes for at sikre, at de vilde bier får plads, og at honningbierne ikke flyver derind.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er man også positivt stemt overfor naturnationalparkerne, men de har ikke endegyldigt truffet en beslutning om holdningen til en buffer-zone. De kan dog godt se, at det kan være et problem, hvis man sætter mange bistader op ad hegnet ind til parkerne, da der derfor kan komme et træk af honningbier ind.
Med naturnationalparkerne sigtes der efter, at man ikke mister flere arter i Danmark. Når vinterkulden har lagt sig, og foråret nærmer sig, kommer biernes summen så småt igen. Hvor stor lyden kommer til at være i fremtiden, er uvist.